fik lige lidt for meget tøj på....silkebluse fra DK og metalic jeans fra H&M her i Palma.....
fik lige lidt for meget tøj på….silkebluse fra DK og metalic jeans fra H&M her i Palma…..

Da jeg startede denne blog var min intention at skrive om mode, som jeg har beskæftiget mig med det meste af mit voksenliv. Om skønhedsprodukter som jeg elsker, men også om alt det nye der sker her på Mallorca hvor jeg bor. Efter en tid gik det op for mig at det at blogge er noget unge pige/kvinder gør (og de er rigtig gode til det) derfor prøvede jeg på at skjule mit ansigt eller retouchere mine billeder, hvilket tog mig en masse tid. Grunden er at jeg jo ikke er ung og har troet at ingen gider at følge råd om netop de emner jeg skriver om, fra en på 70 med rynker og det hele, og det er også muligt, men nu må  DET BRISTE ELLER BÆRE!!! fra nu af får I de usminkede fotos af mig som jeg er med alt hvad der det indebærer. Det er på en måde en lettelse at turde være sig selv også selv om jeg sandsynligvis mister følgere……….nu er det sagt. Da beslutningen var taget i morges læste jeg pudsigt nok i Politiken at det seneste der er sket, på netop mode og skønheds fronten er at de helt store brands bruger ældre, ganske vist berømte, kvinder og mænd som deres nye “ansigt” og så var jeg overbevist om at ændre min blog til at være mere mig……… nervøs er jeg da, men håber at være med til at “legalisere” at selv om vi er mødre til voksne børn og bedstemødre til teenagere har vi stadig lov til at klæde os som vi har lyst, så længe vi ikke tror vi ligner sytten årige og klæder os lige sådan.