Efter måneders fravær er jeg tilbage igen på min blog som jeg nu vil ændre til mest at handle om Mallorca. Måske også lidt om mode, skønhed og malerier (når jeg kommer igang igen med at male).                                                                                                                    

Da jeg startede med at blogge var jeg meget tændt på min “mission” der gik ud på at få kvinder på min alder til at vågne lidt op i forhold til tiden vi lever i. Hvor man kan tillade sig at klæde sig som man vil uden nogen mener “at det er man da for gammel til”.                            

Husk! det er kun en selv der sætter grænserne, og det er vi Danske kvinder rigtig gode til. Det handler slet ikke om at være for tyk eller tynd for der er faktisk idag rigtig mange muligheder i moden.

Det jeg forsøgte var, at få andre kvinder til at turde lige som jeg selv gør, selvfølgelig har jeg min regler i forhold til hvad jeg ikke vil gå med : f.eks toppe eller kjoler med stropper, og helst ærmer i tøjet,  aldrig shorts i byen, men jeg har aldrig problemer med at finde tøj der opfylder mit behov.                                                                                   Da jeg er en der elsker mode har det ligget mig på sinde at der må være mange kvinder der bare skal have et lille puf for at ændre til en modigere og lidt yngre stil.

Dette billede er fra 2016, men viser det kun for at sige: der er stadig masser af “dyr” i moden. Det kan sagtens bruges år efter år, ligesom jeans har været fremme i de sidste 60 år eller mere og ændres kun lidt fra sæson til sæson.

Desværre stødte jeg ind i at kvinder på min alder og endda yngre, ikke er sådan at flytte på, og at mange hænger fast i en stil de havde da de var yngre, “for det klædte mig dengang”.                                                                                                                              Og sådan hænger vi ofte fast i gamle mønstre. Nå, men det lykkedes mig heller ikke rigtig at få succes med den plan, de der spurgte om hvor de kunne købe det tøj jeg viste på siden var alle MEGET yngre end mig så den plan er droppet.

Så var der mine skønhedsprodukter fra det døde hav. Da jeg forsøgte at markedsføre den i DK stødte jeg ind i at det ville være umuligt for mig at lave et firma i Danmark uden en Dansk folkeregister adresse, hvilket jeg ikke har da jeg er fastboende her på Mallorca igennem 20 år, så det er desværre også droppet. Det gjorde lidt mere ondt for produkterne er virkelig skønne, men slut med det også.

Så den ny Detmode kommer så til at handle om lidt af hvert her fra Mallorca, en slags dagbog……… 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.