mallorca

IDAG ER DET BALEARENES DAG OG DEN FØRSTE FORÅRSDAG

Balearenes dag er fiesta, det betyder alle har fri. Samtidig er det en vidunderlig forårsdag med fuld sol og 20 grader, og jeg har været oppe på min øverste terrasse for at fylde mit d-vitamin depot op…..skønt endelig at kunne sole en times tid.

 

Der er blå, blå himmel ud over middelhavet….

Selv har jeg brugt et par timer til at få sat skik på begge terrasser, efter henholdsvis masser af regn og storm der har fået planterne til at se lidt triste ud…..

Så kommer der lige en anbefaling: 

GEORG der er en butik med verdens bedst balsamico. Butikkerne ligger tæt på Placa Major og det er en fornøjelse at droppe ind og smage de forskellige slags balsamico. De seneste jeg har købt er først og fremmest, dadel som jeg elsker, men også hasselnød er en favorit.

Og så elsker jeg at komme i lettere tøj, som nederdel og skindjakke…..og nu er det muligt, i det mindste midt på dagen, og det ser ud til at vi går mod lunere vejr….HURRA!

MELODI GRAND PRIX….THOSE WERE THE DAYS

Melodi Grand Prix vækker gamle minder om de glade firsere….. i aftes så jeg det Danske Melodi Grand Prix og kom til at mindes hvor mange kostumer jeg egentlig har lavet til den event i gennem firserne og lidt ind i halvfemserne, nå ja helt præcis kan jeg nok ikke huske hvor mange, men har fundet nogle fotos frem af nogle af dem.

Det er ikke fordi de ikke så godt ud i år, men der var nu også fest over det i firserne. Vi havde mere eller mindre allesammen krøller i håret, så frisørerne havde travlt… husker også alle de kæmpestore skulderpuder vi havde i alt vores tøj, og som jeg lavede rigtig meget af dengang. leggings var en nyhed, nå ja de bruges jo stadig, men var nu mest klædelige dengang med de lange overdele….i stedet for som man desværre ofte ser i dag med korte bluser eller jakker. Man får fornemmelsen af at mange ikke ser deres bagdel i et spejl inden de går ud ad døren….

Vejret her i dag er sol og 16 grader, så jeg må nok ud at nyde solen på denne smukke søndag…..

DET BLIVER JEG NØDT TIL AT PRØVE

Da jeg kom til at se mit eget ansigt i afslappet tilstand i en butiksrude, så jeg mig selv som den slags bugtalerdukke der kun bevæger hagen og underlæben nedad…… I ved de har to dybe furer ned på hver side af læberne. Hvad gør man ved det når man ikke vil have botox og restylane ????

 

Et tydeligt eksempel på bugtalerdukke furer……de må væk !!!

Ja, så købte jeg et “gammelt” kendt produkt, nemlig IMEDEEN, både til hud, hår og negle. Det vil jeg så følge op på her på bloggen, de næste tre måneder hvor jeg forventer en markant forskel. Håbet er da lysegrønt og jeg er måske naiv.

 

Det er ganske vist lidt sjovt at man skal tage fire tabletter daglig, men det gør jeg så. 

 

Det kan købes her:https://www.billigparfume.dk/produkter/imedeen-prime-renewal-50-120-tabletter.html

og her til hår og negle:https://www.billigparfume.dk/produkter/imedeen-hair-nails-60-tabletter.html

OBS!!! Det nye sorte på Mallorca er åbenbart VERMOUTH, der er flere barer der reklamerer med Vermouth. Den jeg har prøvet hedder LA ROSA og ligger på Placa Weyler lige ved siden af Grand Hotel og er også en restaurant, men jeg vil anbefale at man tager et glas Vermouth og spiser et andet sted……

Vejret idag: byger og 15 grader.

Glamourøst , eksklusivt, luksuriøst - se nyhederne fra ADAX her!