mode

DET ER OS DER ER ÆLDREBYRDEN

 

Måske er jeg bare sart, men når jeg læser at regeringen omtaler os pensionister som “ældrebyrden” så får jeg nok. Det er muligt de ser os som en byrde, men glemmer måske at en del af den skat vi har betalt i vores arbejdsliv var vores forsikring for at få en værdig alderdom. Det er som om politikerne glemmer at vi hverken er døve eller blinde (mange af os), vi er faktisk i stand til at både læse aviser og se på vores pensionsudbetaling at vi ikke stiger i “løn” som resten af befolkningen. Nåe pyt, vi kan jo bare spænde livremmen et ekstra hul ind, for vi har nok ikke så mange behov mere, vi spiser og drikker mindre som undersøgelser viser.                                                            Man kunne jo også bare give alle over 70 en pille så vi kunne forsvinde fra jordens overflade, så ville regeringen få plads  til at forgylde de borgere de ønsker, og vupti! en byrde er væk.

Måske er jeg lidt vred med tilbagevirkende kraft. Nu har det ikke altid været sådan at jeg har følt mig dårligt behandlet af systemet. Da jeg for 24 -25 år siden blev ramt af leddegigt gik min verden i stå. det startede med smerter i den ene fod, min læge lavede en gigttest på mig og jeg husker da resultatet kom, at jeg udbrød “gudskelov at det ikke er kræft eller aids”. På det tidspunkt vidste jeg heller ikke at det skulle komme til at ændre resten af mit liv. 

Derefter fulgte forskellige udredninger og undersøgelser af uvildige reumatologer. Faktisk var jeg ligeglad for jeg havde opgivet at få et liv efter det, men da jeg havde adgang til en lejlighed på Mallorca besluttede jeg at rejse herned, bare for nogle måneder.                                                                                                                                      Det var sikkert en benægtelse fra min side ikke at acceptere den kendsgerning at jeg aldrig ville blive rask. Det nok unødvendigt at nævne at jeg måtte sælge mit hus med tab, bruge hvad der var på min kapitalpension for at overleve indtil året efter jeg var flyttet herned, hvor der kom en afgørelse fra pensionsstyrelsen at man havde tilkendt mig højeste pension. Jeg husker at jeg græd da min datter læste brevet op for mig, ikke af glæde som det måske skulle have været, men af sorg over at jeg følte mit liv var slut.                                                                                                                                                    I de første mange år her, (for jeg blev på grund af varmen der har fantastisk virkning på leddegigt), brugte jeg mange penge på forskellige alternative behandlinger, rengøring, træning af muskler, taxi, fodtøj og meget andet som de penge jo er øremærkede til.

Så kom dagen hvor jeg blev folkepensionist, og fra dag 1 gik jeg direkte ned i ydelse, alle tillæg forsvandt og nu måtte jeg, undvære de forskellige hjælpemuligheder jeg havde penge til før. Nu havde jeg naturligvis undersøgt min nye status på forhånd, så jeg var forberedt, men ringede alligevel til pensionsstyrelsen og stillede et retorisk spørgsmål ” øh, betyder det nu at jeg er rask siden jeg ikke kan få mere hjælp”. Og svaret var ” nej, men det betyder at du er at sidestille med andre folkepensionister, for de har jo alle forskellige skavanker”…………………hold da op et begavet svar, men jeg indså at der ikke var mere at kæmpe for, så det var vel bare at spænde livremmen ind. Som sagt så gjort, og man kan også leve billigere her hvis man tænker sig godt om.

Her kommer jeg så til at ende mit liv, for i Danmark er jeg jo “ældrebyrde” og det er ikke lige en betegnelse jeg bryder mig om. Trist er det at mit fædreland ikke har plads til den generation der dog har været med til at bygge det samfund op der idag har stor velstand.  

 

 

 

 

 

 

DET ER LØRDAG, OG DET REGNER

På sådan en lørdag får jeg lyst til at male, men må stadig vente til min albue bli’r bedre. Måske er jeg optimist, men da jeg læste at en berømt tennisstjerne er ramt af leddegigt som jeg, og kan fortsætte som før er der måske stadig håb om bedring. Eksperter siger at motion og træning er vigtigt, og det er jeg helt enig i. Faktisk tror jeg ikke jeg nogen sinde igen var kommer på “stiletter” hvis ikke jeg havde trænet mine fødder flittigt. Desværre kniber det med at male i øjeblikket, men det skal jeg også nok få styr på.

 Jeg er jo ingen Rembrandt, men har haft meget glæde af at udtrykke mig på lærreder, både med olie og acryl samt andre teknikker.

Her er en teknik der består af at bruge alt hvad man kan finde til at sætte aftryk på et naturalistisk maleri.

Nå! men tilbage til en lørdag i regnvejr, og ikke kun en dag med regn. For den meget nedslående vejrside på min mobil fortæller mig at, til og med d. 5. November skal det regne. Så er det tid til “hjemmehygge” med hvad man nu har lyst til at lave indendørs. Da jeg var forberedt på at sommeren uigenkaldeligt er slut tog jeg årets sidste siesta på terrassen igår.

Jeg tog lige et billede da jeg kom ind fra terrassen for at kunne huske at jeg starter efteråret med brune ben, for det kommer nok til at vare længe før næste terrasse siesta.     

Temperaturen i Palma De Mallorca idag: 18 grader, regn og kraftig torden…..

 

MIN JUVENESS DE-WRINKLE CREME ER UUNDVÆRLIG

Min JUVENESS DE-WRINKLE CREME kan jeg ikke undvære. Da det hele begyndte med PUFFINESS ERASER (omtalt igår) fik jeg lyst til at prøve flere produkter, og det næste blev JUVENESS DE-WRINKLE CREME som man kan bruge på flere måder : man kan bruge den ved specielle lejligheder hvor man har behov for at se fantastisk ud, men man kan også bruge den daglig i hele ansigtet, det gør jeg!!!. Den glatter linier ud og får huden til at se friskere og yngre ud…..

 

Krukken indeholder 50 ml. og holder længe, da man kun behøver at bruge meget lidt ad gangen og så massere det ud i ansigtet.

OBS! DER KOMMER EN LILLE NEDSÆTTELSE AF PRISEN PÅ PUFFINESS ERASER når jeg kommer til DK slut sep. Håber alle interesserede vil kontakte mig her på bloggen eller på mail liselottefred@hotmail.com

Glamourøst , eksklusivt, luksuriøst - se nyhederne fra ADAX her!