mode

MELODI GRAND PRIX….THOSE WERE THE DAYS

Melodi Grand Prix vækker gamle minder om de glade firsere….. i aftes så jeg det Danske Melodi Grand Prix og kom til at mindes hvor mange kostumer jeg egentlig har lavet til den event i gennem firserne og lidt ind i halvfemserne, nå ja helt præcis kan jeg nok ikke huske hvor mange, men har fundet nogle fotos frem af nogle af dem.

Det er ikke fordi de ikke så godt ud i år, men der var nu også fest over det i firserne. Vi havde mere eller mindre allesammen krøller i håret, så frisørerne havde travlt… husker også alle de kæmpestore skulderpuder vi havde i alt vores tøj, og som jeg lavede rigtig meget af dengang. leggings var en nyhed, nå ja de bruges jo stadig, men var nu mest klædelige dengang med de lange overdele….i stedet for som man desværre ofte ser i dag med korte bluser eller jakker. Man får fornemmelsen af at mange ikke ser deres bagdel i et spejl inden de går ud ad døren….

Vejret her i dag er sol og 16 grader, så jeg må nok ud at nyde solen på denne smukke søndag…..

SOLKYSTEN, MARBELLA OG BENALMADENA HAVN

Fire dage på solkysten i gråvejr, men var da både i Marbella og nåede også at spise frokost på havnen i Benalmadena……


Lørdag var vi på marked i Marbella, hvor vi spiste frokost lige ved denne bod der solgte diverse kopier af dyre taskemærker……følte mig dog ikke fristet….kan bedst lide den ægte vare…..

på tilbageturen kom vi forbi en Pagode, hvor der er en dansk lama som jeg dog ikke så noget til.

Indenfor hilste vi på den smukkeste, kæmpestore Buda….

Mandag var vi i den smukke Benalmadena havn og spise frokost……

Og nu på vej hjem…….ja det kan slide på tøjet at rejse…….

 

 

 

IKKE ALLE DAGE BEGYNDER GODT

Nogle dage begynder allerede med at være besværlige når man slår øjnene op. Nåe nej min dumme morgen startede allerede tirsdag aften inden jeg gik i seng.

Skulle have taget blodprøver onsdag morgen tidligt, uden morgenmad, og aftenen før ville jeg være klar med henvisningen, (el volante ), men den var der ikke. Min specialist må have glemt at give mig den…..øv-øv-øv….. så ingen blodprøve!

Da jeg så vågnede igår, alt for tidligt, og vanen tro kiggede på min iphone var der en sms fra eurocard at jeg skulle ringe til dem vedrørende transaktioner på mit eurocard ? Det gjorde jeg omgående for nu kunne dagen ligeså godt fortsætte med at være en lo… dag. Nogen havde brugt mit kort på google til en app af en slags. NU ER MIT KORT SPÆRRET……… okay de sender et nyt.

Men jag måtte afsted til min PILATES time for at køle lidt ned……..

    Man er nødt til at have lidt ekstra tøj på om morgenen, da salen ikke er opvarmet før efter en halv time.

Bagefter tog jeg så bussen ud til hospitalet for at forsøge at få fat i min henvisning, men selvfølgelig valgte Palmas taxis chaufører at strejke og det meste af byen var lukket for gennemkørsel…..ja, ja, det tog lige en halv time ekstra i en kogende varm bus, hvor flere råbte at han for hel…. skulle åbne døren så de kunne komme ud……

Så tog jeg lige en selfie for at se om jeg så sur ud. DET GJORDE JEG 

Så måtte jeg lige muntre mig selv lidt op for det her kunne vel ikke fortsætte, så jeg gik ind til en fantastisk juveler, hvor jeg har fundet mit yndligsur: det firkantede CARTIER med skruer. De havde ganske vist lige solgt det sidste, men der kommer flere (det er second hand). Det er efter min mening det flotteste ur og det har jeg ønsket mig i mere en tredive år.

I det mindste tog jeg en selfie udenfor butikken….just in case…..for det må nok blive ved drømmen….

 

Glamourøst , eksklusivt, luksuriøst - se nyhederne fra ADAX her!