Da jeg lørdag “skimmede” Danmarks indsamlingen, jeg kom først ind ved 21,30 tiden, men blev så mere eller mindre hængende til slutningen, afbrudt af telefonsamtale m.m. Undrede jeg mig over at det skal være nødvendigt med disse dyre biler og andet, man kan vinde ved bare at sende sms på 150 kr.

Hvorfor kunne man ikke bare give donationer uden at:

1) tænke på chancen for at vinde en bil eller andet dyrt. 2) uden at ens navn eller firmanavn skal nævnes ? Hvad blev der af “bare” at hjælpe hvis man føler for det, uden et enormt show med underholdning og præmier?.

Nu sidder jeg så og tænker på at jeg gentagende gange har læst i Danske aviser at der er 64.000 fattige børn i Danmark…..hvad med dem? er de med i næste indsamling?. Ja, jeg spørger fordi på det seneste har der været megen tavshed omkring de 64.000. Måske er de på mirkuløs vis ikke fattige mere?

Alt dette får mig til at tænke på at Spansk TV 1 for nogle år siden havde et program hver eftermiddag i 3-4 timer, husker at der var lige da krisen var på sit højeste hernede. Det program lovede ingen fine præmier eller stort flot show, men var bare et hverdags program med en skøn empatisk værtinde og en storskærm bag hende….intet andet. Der var så på forhånd indsendt breve og mails fra folk der virkelig behøvede hjælp. det blev så undersøgt af tv-kanalen om de pågældende var i den nød de sagde.

Da jeg over en periode fulgte det program blev jeg faktisk overvældet over Spaniernes generøsitet overfor landsmænd der var kommet i klemme. Somme tider var det store summer de enkelte behøvede, og de opnåede det altid………..fantastisk !!! og noget at tænke over med de 64.000 børn og andre der mangler.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.