På sådan en lørdag får jeg lyst til at male, men må stadig vente til min albue bli’r bedre. Måske er jeg optimist, men da jeg læste at en berømt tennisstjerne er ramt af leddegigt som jeg, og kan fortsætte som før er der måske stadig håb om bedring. Eksperter siger at motion og træning er vigtigt, og det er jeg helt enig i. Faktisk tror jeg ikke jeg nogen sinde igen var kommer på “stiletter” hvis ikke jeg havde trænet mine fødder flittigt. Desværre kniber det med at male i øjeblikket, men det skal jeg også nok få styr på.

 Jeg er jo ingen Rembrandt, men har haft meget glæde af at udtrykke mig på lærreder, både med olie og acryl samt andre teknikker.

Her er en teknik der består af at bruge alt hvad man kan finde til at sætte aftryk på et naturalistisk maleri.

Nå! men tilbage til en lørdag i regnvejr, og ikke kun en dag med regn. For den meget nedslående vejrside på min mobil fortæller mig at, til og med d. 5. November skal det regne. Så er det tid til “hjemmehygge” med hvad man nu har lyst til at lave indendørs. Da jeg var forberedt på at sommeren uigenkaldeligt er slut tog jeg årets sidste siesta på terrassen igår.

Jeg tog lige et billede da jeg kom ind fra terrassen for at kunne huske at jeg starter efteråret med brune ben, for det kommer nok til at vare længe før næste terrasse siesta.     

Temperaturen i Palma De Mallorca idag: 18 grader, regn og kraftig torden…..

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.