Det er mandag og vi nærmer os stærkt 1. November, og vejret er stadig skønt. Nu ved man jo godt at kulden kan komme lige pludselig så jeg er faktisk igang med at lægge sommertøjet væk og finde det varme frem. Så er det også tid til at få fixet småreparationer. Men når solen stadig varmer og jeg har lavet en plan om at gå 10.000 skridt hver dag, undtagen de dage jeg har pilatestimer, ja så må jeg ud ad døren.

Søndagstur på Paseo Maritimo. Her er man jo ikke i tvivl om hvilken by man er i. 

Det er også helt utroligt at mine planter på terrasserne og i øvrigt i hele byen stadig står smukt med masser af blomster.

De smukke lyseblå blomster står på min øverste terrasse, men vokser vildt alle steder, helst op ad en mur eller hegn.

Da jeg forsøger at gå de 10.000 skridt, helst hver dag, kan det godt være nødvendigt at skifte rute hele tiden, somme tider elsker jeg at lægge min rute ind gennem byen og forsøger at komme så meget rundt som muligt, uden at shoppe!!!

Igår var der liv i Faixina parken der ligger tæt på mig, og vejret var skønt så “ballonpusteren” var igang.

Så kom jeg til Placa Drassana, som den vi kaldte for sigøjner pladsen da jeg flyttede hertil. Idag er det en super hyggelig plads med skønne restauranter og måske en enkelt sigøjnerbar.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.