Mallorca er et af de smukkeste steder jeg kender, og Palma er den dejligste by. Nu da jeg er forsøger at gå 10.000 skridt hver dag går jeg ad forskellige ruter, så igår kom jeg forbi den smukke torrente der løber i mit nærområde og jeg nyder den hver gang.

For år tilbage var der masser af katte nede langs kanterne, men af en eller anden grund  er der aldrig nogen mere. På den anden side ser man heller aldrig de gamle “kattedamer” der smed mad ned til dem…….de er også væk.

Et andet “kendetegn” der er typisk for spanien er ONCE lotteriet, der foregår fra de små boder der bliver betjent af blinde og svagtseende. Der køber jeg hver fredag en kupon, uden dog nogensinde at vinde noget. Til gengæld støtter man jo så et godt formål.

Det fantastiske vejr vi har for tiden gør det selvfølgelig dejligt at gå ture i solen, og også planterne på terrassen bliver ved med at vokse og blomstre. Men på lørdag skulle det vende og der venter en uge med regn og lavere temperaturer. Så her er et lille kik på terrassen.

Her et lille hjørne af underste terrasse, hvor det er helt tydeligt at hibiscus var et godt bytte for roser som jeg ellers elsker, de vil bare ikke gro hos mig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.