Man må nok sige at vi er et land i undtagelsestilstand. Vi må kun forlade hjemmet for at lufte hund, (hvis man havde en) gå i supermarkedet og på apoteket og det, kun en ad gangen. Nu er det også umuligt at bestille supermarkedsvarer bragt ud, i det mindste her på øen, da supermarkedernes udbringningskalender er fuldt overtegnet til efter påske. Derefter er der ikke flere datoer åbne, så man kan muligvis forvente at nogle af os bliver ret så slanke når denne krise er forbi………

Til gengæld havde jeg den mest livsbekræftende “alene-fødselsdag” i går med opringninger, mails, WhatsApp beskeder og videoopkald fra morgenstunden. Det var en lidt mærkelig følelse at skulle fylde 75 helt alene, men alle der ringede og skrev gjorde min dag til noget helt særligt. Og tusind tak til alle! jeg tror ikke, i kan forestille jer hvor meget det betyder for en, der har været isoleret i næsten to uger. Det var naturligvis meningen at jeg skulle have fløjet til Danmark for at fejre med min familie og venner, men der kom en “Corona” i vejen.

Fra en noget festligere fødselsdag for fem år siden…..

 

Der er nok ingen tvivl om at vi er igang med noget der vil ændre verden radikalt, man håber så bare på at det bliver til en bedre verden….man kan jo altid håbe på, at vi lærer noget af denne krise der berører os alle.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.