fortid og nutid mødes……..

D.2.9 2019 åbner ØSTERBRO DANS sin sæson nr. 103. Det er min gamle danseskole, hvor jeg er uddannet og underviste i flere år. Det var en traditionsrig danseskole der blev grundlagt af den navnkundige Carl G.V. Carlsen og hans hustru Maggie Hulstrøm.

Lørdag d. 7.9. starter min bedste veninde siden barndommen, kgl. solodanserinde Inge Juul Hansen balletundervisning for børn fra 3 år og opefter. Inge er en kæmpe kapacitet og har mange års erfaring med undervisning, og hun elsker at undervise. Det er helt sikkert en gevinst for Østerbro Dans, og jeg er sikker på at Maggie Hulstrøm ville glæde sig i sin himmel over at der igen kommer ballet på skolen

Selvom dette billede er gammelt er hun stadig lige smuk og kan danse som en drøm.

For mig er det meget nostalgisk at kunne omtale min gamle danseskole. Det er det sted der har grundlagt min egen senere løbebane. Det er fantastisk at der stadig skal være dans af alle slags i de dejlige lokaler i Clara Raphaels Hus på Østerbrogade 85. Og at det netop skal være Inge der skal undervise de små balletbørn. 

Menuetten af Elverhøj blev altid danset til afdansningsballet, her er det min danselærer og mig der dansede for…..altid kjoleesæt og lang kjole….det var dengang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.