Mandag d.1.7. åbnede jeg min netbank hos Nordea for at checke nogle bevægelser på PBS. Der viste sig en udgift jeg intet kendte til, en tekst jeg heller ikke kunne placera: “min hverdag”og der var trukket 90 kr. Efter at have undret mig over ikke at kunne finde anden tekst vedr. min hverdag forsøgte jeg mig med en chat med en robot, hvor jeg fandt ud af at der var Nordea selv der havde “solgt” mig min hverdag. Hvilket skulle være en stor fordel for mig eftersom jeg med kun 90 kr. hver tredje måned frit kunne bruge både min konto, netbank, deres pengeautomater, samt at kort var gratis.

Da jeg ikke bor i DK, ikke har hverken visa eller dankort, aldrig bruger deres pengeautomater føler jeg ikke at jeg vil betale for den service. Efter at have ringet op til Nordea både mandag, tirsdag og onsdag, hvor de hver gang beklagede de 19 minutters ventetid, men tilbød at jeg kunne taste 1 for at blive ringet op (hvilket aldrig skete) forsøgte jeg mig igen idag med chat, og denne gang med en rigtig medarbejder, ikke en robot.                 Her følger en meget interessant “ordveksling”:

Nordea: Hej! jeg hedder Jill. Velkommen til chatten.                                                                          

Mig:       Hej Jill, det er gået op for mig at jeg har betalt 90 kr. for noget der hedder min  hverdag. Det vil jeg ikke have, da jeg ikke har brug for det.                                                   

Nordea: her efter vores samtale, får du en sms med et link, til vores mobilbank app. hvor der er 3 film om de nyeste tiltag.  

Nordea :min hverdag er det du betalerfor at have adgang til alle vores produkter.

Nordea: til gengæld betaler du ikke noget for at have kort, netbank eller konto.

Mig: Da jeg bor i udlandet og ikke har hverken dan- eller visakort og aldrig bruger jeres  penge automater vil jeg af med min hverdag.  Eller er alternativet at jeg må skifte bank?                                                                                                                                                        

Mig: I øvrigt kan du vist ikke sende sms til mig, da jeg aldrig har oplyst mit udenlandske mobilnr.

Nordea :OK

Mig:      OK til hvad?

Nordea: OK til ikke at kunne sende sms…….. derefter en pause på 4-5 min. hvorefter jeg loggede ud.                      Mon ikke man skal skifte bank!!!!!!!  

                                                

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.