I denne Coronatid, hvor vi her i Spanien er i “husarrest” må man finde måder at komme igennem ensomheden på. Vi ved, alle som bor her hvor alvorlig situationen er, men jeg tror det er vigtigt at man forsøger at lave sine dage så normale som muligt.

Selv skulle jeg være rejst til Danmark d.25. Marts for at holde min fødselsdag med min familie, men det bli’r ikke til noget. Hvad gør jeg så? tjae jeg dropper nok lagkagen med alle lysene, der skulle jo nødigt opstå brand…….måske vil jeg skåle med mig selv i et glas rose’ d. 24. der er min rigtige fødselsdag…………

Her i Spanien må man kun gå på gaden for at lufte hund (ens egen), gå i supermarkedet og på apoteket, men kun en ad gangen. Hvis man går to ved siden ad hinanden og politiet ser det, får man bøde……

3NsZdVr%TsSymsqWbc88dg

Kl. tyve hver aften står vi alle på balkoner og i vinduer for at klappe ad sundhedspersonalet. Det er så de eneste to minutter man ser andre mennesker på hele dagen, men det buster lige humøret en smule.y8pDgPU9Td2+v3Pow4CYTg

Nu bor jeg ganske vist ikke HELT alene, for jeg har en lille Gekko der har valgt at flytte ind i min ene køkkenvask. Han kom for ca. seks uger siden og har siden boet fast her. Somme tider går han en lille tur rudt i huset, men vender altid tilbage til køkkenvasken. Da jeg ikke  mente at jeg kunne have en logerende uden navn, hedder han nu Pedro. Hvis nu nogle af jer tror at det måske ikke er den samme der kommer igen, så jo det er det!!! jeg kan nemlig kende han på halen, han har tabt halvdelen…… da han kom tilbage de første gange havde han en meget kvæstet hale og nu er den halv…… mød Pedro…min husgekko

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.